Design og arkitektur, C

Til Søgning
Pris: DKK 550,00

Om faget

Om undervisningen  

I faget design og arkitektur vil du få en forståelse for samspillet imellem funktion og form, og du vil beskæftige dig med kommunikationen om design fx. at analysere og tale om design, samt stifte bekendtskab med udvalgte perioder indenfor designhistorien. 

Design og arkitektur er også et praktisk fag, hvor du  skal arbejde med forskellige designområder som fx.: 

  • Arkitektur
  • Produkt
  • Mode og
  • Grafisk design

Du kommer også til at arbejde teoretisk med designteori og forskellige præsentation eller Visualiseringsmetoder på et grundlæggende niveau. Dertil kommer at du skal arbejde med forskellige måder at udforske og indhente oplysninger om forskellige design.  

I løbet af undervisningen samler du dine egne projekter i en portfolio. Din portfolio danner grundlag for din eksamen, hvor du skal lave en mundtlig fremlæggelse af en visuel præsentation indenfor et emne, du selv vælger.

Der arbejdes både individuelt og i grupper i design og arkitektur.  

Eksamen

Der afholdes en mundtlig prøve. 

Eksamen tager udgangspunkt i din præsentation af portofolien suppleret med et eller flere af eksaminator forberedte og for eksaminanden ukendte spørgsmål.  

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.  

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole eller anden institution.
For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer.