Psykologi, C-B
Om faget
I psykologi på B-niveau får du et indgående kendskab til fagets områder, primært i forhold til det normaltfungerende menneske. Du lærer om menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø og kultur, samt hvordan psykologiske og sociale forhold påvirker læring og motivation. Undervisningens faglige niveau er det højeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.
Du lærer at forholde dig kritisk til centrale psykologiske teorier og undersøgelser og at skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabeligt baseret viden. Derudover lærer du at vurdere betydningen af historiske og kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd.
Du får undervisning inden for:
- Socialpsykologi
- Udviklingspsykologi
- Kognition og læring
- Personlighed og identitet
Derudover inddrages supplerende stof inden for mindst ét af områderne: sundhedspsykologi, klinisk psykologi, børne- og familiepsykologi, neuropsykologi, idrætspsykologi, mediepsykologi, arbejds- og organisationspsykologi, pædagogisk psykologi eller retspsykologi.
Som onlinekursist arbejder du individuelt hjemme med tema- og projektforløb. Læreren giver feedback på dine afleverede produkter undervejs.
Eksamen:
Eksamen består af en mundtlig prøve.
Prøven foregår grundlag af et kendt tema med et ukendt bilagsmateriale. Prøven varer ca. 30 minutter, og du får ca. 24 timers forberedelsestid. I forberedelsen udarbejder du en synopsis, som du fremlægger til selve prøven, suppleret af uddybende spørgsmål fra din lærer.
Skolen kan beslutte, at man kan forberede sig i grupper, men eksaminationen er altid individuel.
Adgangskrav
Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole eller anden institution.
For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer.